MTB dæk til landevej

Vil du gerne bruge din MTB på landevejen, så kan du overveje at sætte et par landevejsdæk på den. Det er oplagt at købe et par landevejsdæk til din MTB hvis du eksempelvis også bruger din MTB til at cykle til og fra arbejde eller skole.

Dæk til landevej og asfalt kaldes også “slick dæk” eller bare “slicks”.

Et særligt populært landevejsdæk til mountainbikes er Schwalbe Marathon.

schwalbe-marathon

Schwalbe Marathon kan købes hos fx. Cykelpartner.dk og fås i alle størrelser. Prisen starter typisk ved lige under 200 kr.

Der er meget at hente ved at sætte landevejsdæk på din MTB, og det er et billigt alternativ til at købe en racercykel (hvis forgaflerne på din MTB kan låses, er der også noget at hente der).

Forskellen på at køre med alm. MTB dæk og landevejsdæk er kæmpe stor (det kan sagtens give dig 10-15%). Det skyldes at landevejsdækkene er lettere, har mindre mønster og pumpes hårdere.

Racercyklen vil selvfølgelig være hurtigere da den er lettere, har endnu smallere dæk og generelt er mere aerodynamisk. Om du skal vælge at investere i et par landevejsdæk eller en racercykel afhænger af dit behov og din pengepung.

En lille advarsel: mange siger, at hvis man først har prøvet at have landevejsdæk på sin MTB, så ender man alligevel med at ville investere i en rigtig racercykel. På den anden side, så er det også meget sjovt at se overraskede ansigter når man kommer fræsende på sin store men nu lynhurtige mountainbike 🙂

5.00 avg. rating (84% score) - 1 vote